Lidt historie: – Der er fundet patchwork fra før Kristi fødsel i både Kina, Indien og Ægypten. I 1100 tallet bragte korsfarer teknikken til Europa. I det 18. og 19. århundrede førte europæiske udvandrere patchworktraditionerne med til Nordamerika, hvor patchwork blev fremstillet af bl. a. sparsommelighedshensyn (man kunne vel få lidt ud af de sidste stumper af en ellers slidt skjorte) og af dekorative grunde. De smukke mønster, der kunne fremstilles af tøjlapperne blev efterhånden videreudviklet til ”folkekunst”. I 1960erne vendte ”patchwork” tilbage fra Nordamerika, idet europæerne fik ”øjnene op” for de dekorative muligheder, der ligger i ”patchworkkunsten”. Fantastisk smukke patchworkværker er siden da blevet fremstillet i hele landet, – og de aller-allersmukkeste hænger nu udstillet i ”Huset” og kan ses indtil omkring 1. juli. – – Og så er de kreeret af de lokale patchwork-piger Gunvor Klit, Hanne Fogh-Madsen, Else Brøgger, Bente Vad Larsen, Eva Burkal og Anne Vibeke Rasmussen. Tak til ”Patchwork-pigerne” for den smukke udstilling! Med venlig hilsen Holmeå Kunstforening.