Forfatterarkiv: Gitte Olsen

Fælles hygge/spisning og Talentshow 2012

Sommerfesten er i fuld gang, hoppeborgene er pustet op, til stor fornøjelse for børn og barnlige sjæle. Den helstegte pattegris blev i aften fortæret, ledsaget af lækkert tilbehør og diverse drikkevarer. Efter spisningen afholdtes det store Hovborg Talentshow, som starten på “reservatdysterne”, der fortsætter de næste dage. Se billederne: Læs resten

“Vi elsker vort land”

men ved midsommer mest, lød det i krohaven i Hovborg, hvor mange mennesker trodsede regnen og blæsten, for at få sendt dette års heks til Bloksbjerg.
Båltalen blev holdt af udviklingschef Per Rexen fra Vejen kommune. Borgerforeningen sørgede for varm kaffe og dejlig kage.

Se billeder: Læs resten

Hovborgs Marguerit rute

Torsdag den 28 juni kl. 18 går starten til endnu en udgave af Hovborgs berømte Marguerit rute Kom og oplev, se, hør, føl og smag på Hovborg.
En dejlig gåtur i selskab  med glade mennesker, hvor alle kan deltage.

Se hele invitationen her:
margueritruten 2012

Hovborg Invest udbyder anparter a´ 500 kr.

Nu har alle borger og virksomheder mulighed for at bakke op om Hovborg Invests arbejde, med at støtte op om udvikling i lokalområdet, ved at opkøbe, renovere og udleje eller sælge fast ejendom. Hovborg Invest vil gerne et skridt videre. Nu er hjørnegrunden klar til salg, men der mange andre sager, der kunne tages hånd om i Hovborg.

Læs resten

Reklamesøjle

Hovborg Invest tilbyder reklamesøjle på hjørnegrunden, til anpartshavere i Hovborg Invest.
Reklamesøjlen bliver opstillet som en trekant på 3 gange 3 gange 3 meter, så man tydeligt kan se skiltene , når man kommer fra både syd og nord. Reklameskiltenes mål er 3 Meter i længden og 0,5 m i højden (stort set samme mål som Dag´li Brugsens benzin banner. Læs resten

Natravne i Klelund

Lige nu kan Natravnen (Caprimulgus europaeus) og dens snurrende sang, og klappende lyd ved at slå vingerne sammen, høres i Klelund ved skumringstid. Natravnen sidder i dagtimerne ubevægeligt på en gren og sover. Natten bruges til at finde føden, som består af nataktive insekter. Man kan lokke natravnen til sig ved at klappe i hænderne og dermed efterligne en konkurrerende han. Lyt til: natravn

Det olympiske flag vajer i Hovborg

Undrer du dig over at det olympiske flag er hejst i Hovborg er det fordi der i disse dage afholdes olympiade i Regnbuen. Den olympiske fakkel tændes onsdag den 6. juni og er “tændt” den næste uge. Børnene har arbejdet med de fem ringe, der gennemføres fem discipliner over i alt fem dage. Alle børnene har været i træningslejr og har øvet og trænet de forskellige discipliner op til olympiaden.
Vi har lavet en Regnbue sang vi vil synge når vi hver dag hejser det olympiske flag. Vi slutter med medaljeoverrækkelse onsdag den 13. juni

Sct. Hansaften i Hovborg

Sædvanen tro mødes vi i krohaven, hvor der kan købes forskellige forfriskninger fra kl. 20.30. Bålet tændes kl. 21 og der er sang og båltale v/Udviklingchef Per Rexen fra Vejen kommune i krohaven.
Kom og vær med til en traditionsrig midsommeraften.

Med Venlig hilsen
Borgerforeningen

Havetur til Lintrup

Onsdag den 13 juni skal vi besøge Henny og Mads Peter i Lintrup. Der er samkørsel fra Dag´li Brugsen kl. 18.00
Pris: 30,- incl. kaffe og kørsel.
Tilmelding senest d. 11/6 på 75396317 Edith eller 75396089 Hedvig.
Venlig hilsen Husholdningsforeningen i Hovborg.

Grundlovsdag i Skovs Ende

På festpladsen fra 1901 i Skovs Ende samles vi kl. 14.30
for at nyde:
Sommeren – 
Bækkens rislen
Fuglenes sang – Den medbragte kaffekurv
Alt imens vi lytter til Jan Christiansen, Råbjergvej der vil  dele sine betragtninger i forhold til Grundlovsdag og livet
Se hele invitationen her invitation til Hovborg

Vi har et godt stisystem

og det skal vi i fællesskab værne om. Desværre er der nogle, som ikke kan finde ud af at følge de afmærkede ruter. Det er især galt fra sommerhusområdet og op til Råbjergvej – her er en følsom natur, hvor nogle bruger rigtig meget tid på privat vildtpleje. Cykling og mountainbiking er strengt forbudt i dette område!
Læs resten

Nyt på Hovborg Hjemmeside

Det er nu muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev på Hovborg.net og på den måde få de sidste nyheder fra Hovborg på en mail. Tilmeldingen sker længere nede på denne side. Samtidig vil redaktionen rigtig gerne modtage informationer og nyheder fra alle borgere i Hovborg, da dette er forudsætningen for at siden hele tiden er opdateret om hvad der sker og skal ske i Landsbyen. Læs mere nyt her: Hjemmesidenyt

Hovborg Løbet 2012

Et motionsløb for hele familien, uanset tempo og form. Kom og prøv kræfter med Hovborgs flotte Natur og nyd efterfølgende den hyggelige stemning i festteltet på sportspladsen, hvor der bydes på gratis pølsebord.
Tid: Torsdag d. 28. juni 2012 Start kl. 18.00
Sted: Sportspladsen, Lindevej 6682 Hovborg
Se hele invitationen: hovborgløb 2012

Fodbold for sjov weekend

Lørdag d. 14 april til søndag d. 15 april, havde fodboldudvalget inviteret til boldspil og meget andet sjov, med overnatning i hallen. 45  piger og drenge fra 5 år til 13 år, tjekkede ind kl. 13.00 med fuld oppakning. 13.15 var alle klar på boldbanerne, hvor der blev spillet fodbold efter alle kunstens regler, et par spillere fra EFB dukkede også op, så autografer blev skrevet både på papir og arme, ben, pande og næse. Læs resten

Skovens Dag 29.04.2012

Skovens Dag i Klelund Dyrehave
Vi vil gerne invitere til Skovens Dag søndag d. 29. april kl. 10-14. Det bliver en dag i krondyrets tegn og arrangementet er målrettet børnefamilier.
Der bliver masser af aktiviteter for børn i alle aldre og vores sanser skal i brug. Oplev bl.a. noget om krondyrenes biologi og levemåder. Lav en hjorte-amulet i gevirværkstedet og lær om, hvad man brugte hjortens gevir til i gamle dage. Læs resten

Mindehøjtidelighed i Klelund

Fredag den 4. maj 2012 kl. 19.00
Mindehøjtidelighed i Klelund Plantage (ved mindestenen)
Traditionen tro mindes vi de allierede fra anden verdenskrig, hvor et fly forulykkede i Klelund Plantage. Det er et af de meget få arrangementer der afholde netop den 4. maj.
Tale ved mindestenen. Flyverhjemmeværnet står for sange og musik.

Læs resten

Veloverstået reception i Lokalhistorisk arkiv

Mange lagde vejen forbi ved Hovborg Lokalhistoriske arkivs reception, som blev afholdt tirsdag i anledning af arkivets flytning til nye lokaler. Udstillingen gav et godt indtryk af hvad arkivet har at byde på. I forbindelse med receptionen var der en flot lille udstilling “Flystyrt i Klelund 1944”.
HUSK: Arkivet har åbent kl. 14 – 16  den 1 og 3. tirsdag hver måned.
Se billeder fra receptionen her:   Læs resten

Superhelte, prinsesser og andre væsener indtog “Huset”

Den årlige fastelavnsfest, startende med gudstjeneste i Hovborg Kirke, for derefter at gå i samlet flok til HUSET, blev afholdt i fin stil med den traditionelle tøndeslagning, masser af fastelavnsboller, kaffe, sodavand og alt hvad dertil hører. Der var underholdning med Majbritt dukkeføreren m.fl. til stor fornøjelse for børn og voksne:-)  Festen var arrangeret af Husets venneforening. Se billeder her: Læs resten

Generalforsamling i Dagli´Brugsen

Dagli´Brugsen holder ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts kl. 19.30
i Fyrstuen, Hovborg Kro.
Dagsorden jfr. Vedtægter: Forslag fra medlemmer skal indsendes til formanden
senest 14 dage før generalforsamlingen.
Frida D. Hansen Formand Mail: fogthansen@gmail.com


 

På kælkebakken

Kong Vinter har farvet kælkebakken i Hovborg hvid, dette til stor glæde for små og store, som møjsommeligt strider sig op til toppen af bakken med kælken på slæb,
for derefter at få sig en herlig tur nedad i susende fart.

Se flere billeder her. Læs resten

Juletræet er tændt

Hovborg har i år fået  flotte juletræer ved  nord og syd porten til byen.
Træerne er sponsoreret af Klelund dyrehave. Elektriciteten af Roar Madsen og Jan Hansen. Tak for velvilligheden.
Ved en tur gennem Hovborg by konstaterer man, at mange har pyntet fint op med lys.
Send gerne billeder ind til hjemmesiden af jeres kreativitet.

Jul i Hovborg

Søndag den 4. december

i Huset kl. 10.00 – 14.00

Julehygge, småkagebagning, juleklip, julelege og juledyster
og tuneringer i Hallen, ja! der er aktiviteter for hele familien.
Fra kl. 12.oo er kan der købes frikadeller og kartoffelsalat

Sæt Xi kalenderen til en hyggelig juleaktivitets familiedag, hvor alle kan være med

Borgerforeningen HUIF Venneforeningen Husholdningsforeningen