Forfatterarkiv: Gitte Olsen

Maler-Komsammens-Formiddag;-)

Vi er nogle stykker der savner et formiddags akryl- og eller oliemalerhold.
Derfor vil vi gerne invitere alle, som har lyst og tid, til at komme og male med os, hver torsdag fra kl. 9.00 i “GALLERIET”  Vi mødes første gang torsdag den 4. april kl. 9.00 i Galleriet, Lindevej 5, Hovborg
Se mere her: Malerkomsammenformiddag

Billeder fra Fællesspisning

Vi har modtaget billeder fra fællesspisningen den 7. marts, menuen stod på kylling og ris. Efter billederne at dømme var desserten en stor vaffelis.  Spisningen var arrangeret af Børnehaven Regnbuen og Lokalrådet.Se billederne (Fotos Thomas Matthesen) Læs resten

Virksomhedsbesøg på Dano Mast

Tirsdag d. 12 marts kl. 19.00 Besøg hos vores lokale flagstangsfabrik DANO MAST. Thomas Thøgersen vil fortælle om fabrikationen af flagstænger m.m. Dano Mast er den eneste flagstangsfabrik i Danmark og deres fremstillingsmåde er unik i Europa. Ud over flagstænger er fabrikken storleverandør af flag tilbehør. Pris 25 kr. incl. Kaffe og kage. Tilmelding nødvendigt senest den 10/3 på tlf. 75 39 63 17 eller 75 39 60 89  (Arr. Hovborg Husholdningsforening)

“Husets” bookingkalender

er nu tilgængelig på Hovborg.net. det betyder at alle kan klikke sig ind på kalenderen og på den måde følge med i hvilke lokaler der er ledige og hvornår. Således kan foreninger og andre hurtig se om der er ledige lokaler på det tidspunkt, de påtænker at afholde et arrangement. Linket til kalenderen ser ud som på billedet her til venstre, og kan findes ud til højre på hovborg.net´s forside.

En aften med “John Mogensen”

Fredag den 19. april kl. 18.30 i Huset i Hovborg 
Menu: Krydret nakkefilet med druesovs, Citronfromage m. frugt coulis, Kaffe/the m/småkager.
Pris kr. 120,00 Billetter købes i Dagli´Brugsen, Hovborg fra den 1. til den 15. april
NB. Begrænset antal billetter. Se mere om arrangementet her: john mogensen
Arr. Husets Venneforening.

Fællesspisning

Forældrerådet i Regnbuen og Lokalrådet inviterer til fællesspisning den 7. marts kl.17.30 i Huset. Menuen er kylling – karryret med ris. Hovborg Kro giver sponsorat til maden. Prisen er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under 12 år. Billetter købes i Brugsen senest tirsdag  Drikkevarer købes i Huset. Der vil denne aften være information om forskønnelsesdagen den 16. marts.
Forældrerådet i Regnbuen og Lokalrådet.

Holmeådalens folkedansere

afholder legestue i “Huset” torsdag den 14. februar. Vi starter  med fællesspisning fra medbragt madkurv kl. 18.00. Kl. 19.30 begynder dansen, med en indlagt kaffepause ca. kl. 21. Der plejer at deltage omkring 100 dansere + 7 -8- 9 spillemænd. Man kan blot møde op, gerne med godt humør. Se invitationen her: Indbydelse legestue 2013  (Hilsen Holmeådalens folkedansere)

I sne står urt og busk i skjul

I sne står urt og busk i skjul
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid! – den nynner glad
og ryster de småvinger,
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! – hver blomst udspringer
(B.S.Ingemann)
Mens vi længselsfuldt venter på forårets komme, kan vi glæde os over hvor smukt landskabet ser ud iklædt sin vinterdragt. (Billede: TL Reklamefoto)

Gad Vist…

om julemanden ikke kunne finde hjem, eller han var meget tidligt ude,
Han blev set i krohaven, men et nærmere kig afslørede en vis lighed med kromanden. Han var tidligt på færde for at lave en hjemmeside til næste jul.

(TL Reklamefoto)

Børnehavens Jubilæumsønske

I anledning af Regnbuens jubilæum den 1. februar, står der nyt legetøj til børnene på ønskeseddelen. I den anledning har forældrerådet organiseret en gaveindsamling i Brugsen. Dette til orientering idet mange har spurgt ind til Børnehavens gaveønsker.

Invitation til alle foreninger i Hovborg

Alle foreninger i Hovborg inviteres til Inspirationsaften mandag den 4. marts kl. 18 – 22 i Aktivitetshuset. Mødet er en aktivitet under projekt “Fremtidens Lokalsamfund” i regi af Fællesrådet for Landsbysamfund i Vejen Kommune. Aftenen ledes af konsulent Bent Nicolajsen, Rødding. Vi opfordrer til at alle foreninger møder med deres bestyrelsesmedlemmer. Se hele programmet her: Invitation til Foreninger 4:3-13

Generalforsamling – Hovborg Antenneforening

Hovborg Antenneforening afholder generalforsamling torsdag, den 7. februar kl. 19.00 på Hovborg Kro.
Dagsorden iflg. vedtægterne. Det er vigtigt, at du møder op på generalforsamlingen, da det er her, du skal give din mening til kende om nuværende eller eventuel fremtidig udbyder af TV-kanaler. Vi ses.

Treherredsstenen er atter synlig


Så er Per igen igang med at “skove” med den store maskine og området ved Baldersbæk forandrer sig fra dag til dag. Nu er engen synlig igen og dermed Treherredsstenen. Spændende. Rødkælk, dompap og solsortene følger hans arbejde på nært hold. På isen kan man se spor af mår eller mink. Hvad mon hugormene siger til, at deres ynglings forårs sol terrasse sådan forandre sig og pt. er kørt i smadder? (Ilse Due)
Treherredsstenen er rejst i 1912 af Holger Petersen. Tre mænd er afbildet på stenen: Læs resten

OBS!! Datoændring Forårs Malekursus i Holmeå Kunstforening

Vores acrylhold er flyttet fra onsdag til tirsdag, opstart den 22. jan – skynd jer at tilmeld jer s_freiheit@hotmail.com / 61331308
Underviser: Hanne Ernst. 
Kurset henvender sig til alle som har lyst til at male, om du er nybegynder eller øvet. Der skal arbejdes med farvelære på den sjove måde, male og tegne skitser på papir og lærred….  Første maleaften er tirsdag den 22. januar 2013 kl. 18.30 – 21.30 og fortsætter de næste 11 uger (Holder fri i uge 7)
Hvor: “Galleriet” i Holmeå Kunstforening lokaler. Se mere her: akryl forår 2013

Ekstra tur med skolebussen den 21. december

Sidste dag før jul er den 21/12, hvor bussen kører hjem kl. 11.55 som ekstratur og ellers følger det normale skema. Vejen Gymnasium og Handelsskolen + folke skolerne har juleferie samme dag, mens de starter op igen på forskellige datoer:
Vejen Gymnasium: mandag den 7/1
Vejen Handelsskole: onsdag d. 2/1
Folkeskolen i Vejen Kommune: onsdag den 2/1
se julekøreplan: Køreplan 211212