Forfatterarkiv: Gitte Olsen

Byfest i Hovborg

IMG_0354En fantastisk hyggelig og fornøjelig byfest uge er veloverstået. Byfesten startede tirsdag med banko hvor der teltet var fyldt. Onsdag var der familieaften hvor der var grillet svinekam og med lækkert tilbehør fra kroen. Mie Johansen prisen blev uddelt til Anne Burkal Nielsen og efter uddelingen var der musik af jazztrioen Mørk Øl. Hovborgløbet blev afholdt igen i år, med stor succes, 233 deltagende løbere og efterfølgende pølsebord. Samtidig med løbet var der petanque turnering hvor der var 16 deltagere og flere på venteliste. Fredag var der fodboldturnering og derefter underholdte DJ Rasmus Skøtt. Lørdagen startede dagen med 27 hold til DGI stævne og brunch. I løbet af eftermiddagen spillede Clifford og Hein og der var kagebord samt lasergame. Munch og Broderskabet spillede til forfesten og derefter var der fest i teltet hvor DJ Ris Ras spillede 80’er musik. Hov hov potten blev uddelt lørdag aften til Anette og Michael Ravn Det har generelt været en rigtig god uge med god stemning og højt humør.Tak til alle sponsorer og frivillige, der har været med til at skabe en fantastisk byfest uge for en masse menersker. Thomas Nørager Matthesen. Se billeder fra Banko Læs resten

Sommerfest!

HoppeborgHOPPEBORGE PÅ PLADSEN HELE UGEN – LÆKRE GRILLPØLSER, FRANSKE HOTDOG OG PØLSEMIX SÆLGES FRISK FRA GRILLEN. –  ROM OG CIGAR LOUNCEN HAR ÅBEN HELE UGEN.

Nyt i Hovborg!

Marie Thule systueMarie Thule – Systue & Design ligger på Baldersbækvej 3, Hovborg Systuen tilbyder bl.a. reparationer af tøj, oplægning af bukser/nederdele/kjoler, tilretning af f.eks kjoler, nysyninger og hvilke syopgaver du ellers står med. Så har man en syopgaver, der skal løses, så kontakt mig gerne. Systuen har indtil videre åbent efter aftale og man kan læse mere på min hjemmeside: www.mariethule.dk  mail:  info@mariethule.dk  Tlf. 61367852

Cykelsponsorløb d. 27. maj

Holmeaaskolen-logofarveHolmeåskolens 5. Klasse afholder årets cykelsponsorløb d. 27.5. Kom og hep på børnene mens de kører deres omgange. I kan støtte yderligere ved at købe mad i grillbaren. Løbet starter kl. 17 ved huset i Hovborg, og kører runder omkring Holmeåvænget, stien ved fodboldbanerne og tilbage til huset. Kom og være med.

Hovborg Kro har åbnet terrassen!

1294148_500_0_0_75_1200_750_2Så er terrassen på Hovborg Kro åbnet for sæsonen 2016. Nyd en kold fadøl, hvid- rose- eller rødvin. Prøv vores lækre cafe latte. Sid på terrassen og nyd livet på strøget/hovedgaden i Hovborg.

Rejsegilde

_THL1395På Agerbækvej i Klelund Dyrehave afholdtes i dag rejsegilde. Det imponerende byggeri på mere end 3000 m2 skal bla. indeholde slagteri, butik, tømrer- smede- og malerværksteder, maskinhaller, hestestald, hundehotel og kontorer. Byggeriet forventes færdig sidst på året. Fotograf: Tony Larsen. Billeder: Læs resten

Landsbyfestivalen 2016

OLYMPUS DIGITAL CAMERASå er vi begyndt at varme op til Landsbyfestivalen, som i år finder sted den 19. og 20. august, så I kan godt glæde jer allerede. Foreninger og institutioner var samlet til 1. planlægningsmøde forleden. Der kommer til at ske mange spændende ting og hele hovedgaden bliver igen en stor markedsplads om lørdagen (gerne meget større end sidste år.) Vil I selv have en bod, eller kender I nogen der vil have en bod så skynd jer at tilmelde til Gitte på  gitte@hovborg.netKender I nogle der gerne vil have en bod med fødevarer et andet sted fra i regionen, så sig endelig til, vi vil  gerne have flere der handler med gode produkter de selv fremstiller. Men alle boder er mere end velkommen. Fredag er der igen friluftsgudstjeneste og festlig aften ved Brugsen. Vi har flere spændende tiltag på bedding allerede, dem hører I om i HUIF bladet senere. Til print: Landsbyfestival i Hovborg 2016 A4 til ophæng

Forårsrengøring af klubhuset og tennisbanen

Fredag d. 8. april er der arbejdsdag i HUIF, hvor vi gerne vil have hjælp til, at få frisket klubhuset og området ved tennisbanen op. Vi starter kl. 15 med kaffe og kage, og vi slutter kl. 18, herefter er HUIF vært med en grillpølse. Opgaverne er overordnet: trimning af grene og oprydning omkring tennisbanen, rengøring og maling af klubhuset, samt andet oprydning. Vi håber at se en masse hjælpere. PS ved massivt regnvejr udsættes arbejdsdagen. Mvh Thomas Nørager Matthesen 41601134

Til ALLE brugere af HUSET

Aktivitetshuset i HovborgFredag den 15. april er der arbejdsdag i HUSET, vi mødes kl. 15.00 til kaffe og kage. Derefter fordeles arbejdsopgaverne. Der skal ryddes op, gøres rent samt males ude og inde. Håber at se rigtig mange til en hyggelig eftermiddag, Så vi fortsat kan have et velholdt HUS. Vi slutter med fælles aftensmad. Børnene kan medbringe deres fredagsslik og se Disney Sjov i Huset. Tilmelding til Anette 61286032 eller mail: gitte@hovborg.net (af hensyn til bestilling af mad) Mvh. HUSET`s bestyrelse. Eksemplar til opslagstavlen: ARBEJDSDAG I HUSET 15. APRIL 2016

TEAM HOVBORG- Hovborg Cykelklub!

CyklingOPSTART AF SÆSONEN 2016 for alle nuværende og kommende medlemmer af Team Hovborg. Så er tiden inde til opstart i cykelklubben SØNDAG D. 3. APRIL 2016 KL. 10:00 Mødested ved Huset, Lindevej, Hovborg. Vi starter med en tur ud i det blå på vore cykler, hvad enten man er til racercykel eller mountainbike. Vi deler os op i hold for racer og hold for mountainbike. Efter ca. 11⁄2 time i sadlen og et hurtigt bad mødes vi kl. 12.00 til en gang suppe i Huset !! og en snak om den kommende sæson. Har du bare en lille smule lyst til at prøve kræfter med cykelsporten, ja så er det nu du skal pumpe cyklen og møde op. Håber vi ses! Du må gerne sende en sms om du kommer til 23603973!! TAK :-) TEAM HOVBORG Dorthe Madsen/23603973

Aflever en hvid tallerken!

maxresdefault.w1140.h560.cropTrapholt kunstmuseum efterlyser 100-140 personer fra hele Vejen kommune. Der er fundet 14 tovholdere i hele kommunen, så alle mindre samfund bliver inviteret. Projektet hedder “waste time party”, hvor kunstneren Anja Franke har udviklet et specielt mønster i blå maling på hvidt porcelæn. Man håber på 100-140 m/k til eventen, som bliver afholdt på Jels Voldsted torsdag den 12. maj. Trapholt medbringer en kok til madlavningen, der spises af den hvide tallerken, man som deltager har afleveret til tovholderen. Når den afleveres, udleveres en billet fra tovholder til deltager. Middagen er gratis og det er meningen der skal udveksles erfaringer på godt og skidt i vores små samfund under spisningen. Tallerkner vaskes derefter af og under Anja Frankes vejledning males der med det specielle mønster. Servicet bliver brændt på Trapholt og alle deltagere får en personlig invitation til udstillingen i efteråret på Trapholt. Inden da bliver det udstillet på Sønderskov Hovedgård i forbindelse med kulturugen i august. Der er i skrivende stund 17 billetter tilbage, så først til mølle gælder. Man kan maile på kurtvad@hotmail.com, ringe på tlf. 30301401 eller henvende sig på Grønagervej 8 efter kl. 16.00 i hverdage.

Målerkontrol

Hovborg Vandværk udfører lovpligtig målerkontrol De er nu 6 år siden, at vandværket opsatte nye vandmålere i hele forsyningsområdet. Derfor er vi i år, ifølge lovgivningen, forpligtet til at teste, om målerne stadig er pålidelige instrumenter. Med i alt 310 målere i forsyningsområdet skal vi minimum nedtage 35 målere for derefter at sende dem til et autoriseret firma til afprøvning. Af de 35 målere er det kun 3 der må have en afvigelse på mere end +/-4% – hvis dette ikke er tilfældet er vi nødt til at udskifte alle 310 vandmålere i Hovborg. Rent praktisk vil Rune Augustin VVS kontakte de adresser, hvor målerne skal tages ned til tjek. Det vil ske i perioden fra april til juni. Udskiftningen vil højst tage ½ time. Vi beklager de gener, som det kan give for de enkelte andelshavere. For yderligere information kontakt vandværkets formand. Børge O. Nielsen -20328265

Sponsoraftale

20160115_154111_resizedHUIF har skrevet en sponsoraftale med Sparekassen Kronjylland. Det betyder at vi nu er sikret et grundbeløb på 12.000 kr. til f.eks. nye klubdragter eller nyt udstyr. Derudover støtter sparekassen ved et skifte fra andet pengeinstitut til Sparekassen Kronjylland på 1.500 kr. pr. familie og med det halve ved enkeltpersoner, der skifter til sparekassen. Så ved et skifte, skal du blot nævne, at du samtidigt med skiftet, ønsker at banken skal støtte HUIF. Ved spørgsmål kontakt Allan Klein Mikkelsen i Hegnsvig, eller en medarbejder i Sparekassen Kronjylland. Sponsoraftalen træder i kraft i marts måned og gælder 2 år frem. Modtaget af Thomas Matthesen

Ny udvalgspost

Charlotte184x200Som følge af at Tommy Rachlitz Nielsen (C) er udtrådt ud af byrådet og blevet erstattet af Peter Simoni (C), så har Charlotte Klausen (C) overtaget posten som næstformand i Udvalget for Teknik og Miljø, hvilket dd. er bekræftet af et enigt udvalg.

Hovborg Menighedsråd inviterer til

Hovborg KirkeAftensang – hygge – debat – Torsdag den 10. marts kl. 19.00 Vi starter i kirken kl. 19 med aftensang, hvor koret medvirker. Derefter tager vi op i Huset, hvor menighedsrådet gerne vil orientere om dets arbejde det sidste år og fremadrettet. Vi lægger op til debat om, hvordan vi kan sikre, at kirken fortsat kan bestå og løse sine opgaver til glæde for os alle. Vi vil meget gerne høre dine ideer og meninger om, hvad vi evt. skal prioritere. Menighedsrådet trakterer med ost og rødvin, og vi håber, du vil sætte aftenen af til en forhåbentlig hyggelig og givtig aften. Venlig hilsen Hovborg Menighedsråd.

Generalforsamling i Holmeåskolens Støtteforening

Tirsdag den 15. marts 2016 kl. 19.00 afholdes generalforsamling på Holmeåskolen. Dagsorden Valg af dirigent Valg af referent Beretning ved Dorthe Matthesen Regnskab ved Kurt Vad Valg til bestyrelsen På valg er Kim Rasmussen og Dorthe Matthesen Valg af suppleanter Valg af revisor Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag, skal afleveres skriftligt til en fra bestyrelsen 8 dage inden generalforsamlingen. Evt. Alle medlemmer af Holmeåskolens Støtteforening kan deltage med stemmeret på generalforsamlingen. Bestyrelsen består af Formand Dorthe Matthesen, 2945 3875, dorthematthesen@gmail.com Kassere Kurt Vad, 3030 1401, kurtvad@hotmail.com Medlemmer Dorte G. Hansen Jane Lorenzen Kim Rasmussen Suppleanter Martin Osther Kim Rehmeier

Søges: Voksenvenner – Sælges: fuglekasser

imagesHolmeåskolens støtteforening Støtteforeningen har fået anmodning fra Huset frivilligcenter, om hjælp til at finde personer i Holmeåskolens område, der har overskud og lyst til at blive voksenven for et barn i aldersgruppen 7 til 15 år. Det kan være et barn, hvor der måske ikke er det store familienetværk lige i nærheden, eller der kun er en forsørger i hjemmet, eller familien ikke har det store overskud i dagligdagen. Barnet tilbringer nogle timer i hjemmet hos voksenvennen/ voksenfamilien 2 til 3 gange om måneden. Vigtigst er at barnet får en stabil base i sit liv, hvor den voksne tager initiativ, men er lydhør for barnets ønsker og behov. Hvis det er muligt, afhentes barnet i skole/sfo og afhentes af forældrene hos voksenvennen. Det er ikke en pasningsordning, men et behov for barnet. Behovet lige nu er 2 elever på Holmeåskolen, der ønsker en voksenven, så ring endelig på 30301401 eller mail til kurtvad@hotmail.com. Man kan også ringe på tlf. 75365230 eller mail frivillig@huset-vejen.dk Læs resten

Hovborg Erhvervsklub – Generalforsamling

På Hovborg Kro onsdag d. 24. februar 2016 kl. 18.00. Der startes med “dagens ret med 1 glas vin, øl eller vand, herefter der der generalforsamling med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse af kontingent, bestyrelsen foreslår uændret kr. 400,- 6. Valg af bestyrelse: På valg Jørgen Jørgensen. 7. Valg af suppleant: Thomas Peter Thøgersen 1. suppleant og Glen Lauridsen 2. suppleant. Bestyrelsen foreslår genvalg. Valg af revisor: Bestyrelsen foreslår genvalg af: Else Gjerlevsen. 9. Valg af revisorsuppleant: Bestyrelsen foreslår genvalg af Benny Jensen. 10. Eventuelt. Kontingent kr. 400,- bedes indbetalt på konto nr. 6234 0000489816 – Sparekassen Kronjylland. Husk tilmelding til spisning før generalforsamlingen. tlf. Hovborg Kro 75396033 eller mail jj@hovborg-kro.dk

Generalforsamling for Venneforeningen og Huset

GENERALFORSAMLING For Venneforeningen for Hovborg Aktivitetshus afholdes Tirsdag den 23. februar 2016 kl. 19.00 Dagsorden iflg. vedtægterne GENERALFORSAMLING For Hovborg Aktivitetshus afholdes Tirsdag den 23. februar 2016 kl. 19.30 Dagsorden iflg. vedtægterne Generalforsamling 2016 Huset – Dagsorden  Efter generalforsamlingen er Huset vært ved et stykke brød. Venlig hilsen Bestyrelserne 

Generalforsamling HUIF og Fitness

Hovborg UIF og Hovborg Fitness afholder ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. februar 2016 i Aktivitetshuset, Hovborg Hovborg Fitness kl. 18.30 Hovborg UIF kl. 19.30 Dagsorden iflg. vedtægter Man er gyldigt medlem i HUIF, når man deltager i en af HUIF`s mange idrætsgrene og betaler kontingent. Gyldigt medlem i HUIF er man også, når man deltager i præmiespillet. Alle aktive og passive medlemmer, der er fyldt 14 år, har stemmeret på HUIF`s generalforsamling. Alle er naturligvis meget velkomne til at deltage i generalforsamlingen og give deres mening til kende. Efter generalforsamlingen er HUIF vært ved et stykke brød. Læs resten

HUSK – 11. januar fest på lørdag

11215745_870751086327489_7887562755733922010_nGå ikke glip af årets fest på Lørdag d. 30. januar 2016 kl. 18.30 på HOVBORG KRO. Husk tilmelding til Ingse: 75396167 el. Inge: 51216302 Menu: Forretter: Røget marineret ørred, varm røget laks og tarteletter med høns og asparges. Hovedretter: Krydderstegs svinekam, rosa stegt kalvetykstegsfilet og farseret kalkunbryst med stegte rodgrønsager, grønne salater med dressinger, små stegte kartofler og saucer. Dessert: Forskellige is og kage, kaffe med småkager. Husets hvid- og rødvine, øl eller sodavand under spisningen. Pris pr. kuvert kr. 375,00 Under dansen drikkevarer for egen regning. Musik i topklasse: Alley-Cats.dk

Åbent lokalrådsmøde på mandag!

IMG_0748Som opfølgning på borgermødet d. 3. november 2015 afholdes der mandag den 25. januar kl. 19.00 et åbent lokalrådsmøde. På borgermødet kom der mange ideer og forslag til hvordan Hovborg kan videreudvikles. Lokalrådet ønsker “Hovborgernes” hjælp til at lave en prioriteringsliste over de emner der skal tages fat på først.  Til sidst vil der være “spørgetid til lokalrådet”. Vi håber mange møder op og giver deres besyv med. Venlig hilsen Lokalrådet

Udlejes i Hovborg

4242Centralt beliggende Lejlighed til udleje i Hovborg. Adresse: Engparken 6  – ned mod Krohaven (Hovborg Kro) samt Holmeå. Meget tæt på Hovborg Fiskesø og Dagli’Brugsen. Velindrettet på 80 m2 med gulvvarme i alle rummene. Dertil hørende redskabsrum samt carport. Mdr. husleje 4000,00 kr. + forbrug. Forhør nærmere på tlf. 42407401 ell. 30697796

Hvor vipper fliserne?

DSC03768Ved borgermødet den 3. november 2015 blev det nævnt at der flere steder i byen er knækkede og vippende fortovsfliser. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, derfor vil lokalrådet meget gerne have et hint, om steder med den slags problemer. Kontakt  venligst Jesper Mikkelsen på jesperholmeaa@gmail.com eller på tlf. 20432073 – Jesper er Hovborg’s kontakt til Vej og Park. På billedet ses Flemming Damberg (vej og park) “Jøgge” (Landsbypedel) og Jesper Mikkelsen