Klelund Dyrehave

Udsigtstårn i Klelund - 26 meter højt - opført i juni 2014.
Adresse: Parkeringspladsen v/mindestenen.

Udsigt over Klelund Hede

Kig fra Klelund udsigtstårn

Klelund Myretuelegeplads - opført i juni 2014.
Adresse: Parkeringspladsen v/mindestenen

Svampetur

Se mere om mindestenen

Krondyr i Dyrehaven

Krondyr i Dyrehaven

Heden i Klelund

Klelund Dyrehave: Se hjemmesiden

KLELUND PLANTAGE I 125 ÅR Skrevet i 1992 i anledning af jubilæet
På mager hedejord blev lyng afløst af plantage
Hvor den 1648 hektar store Klelund plantage nu ligger, var der for 125 år siden vidtstrakte hedeflader med lyngbevoksning – kun afbrudt af enkelte gårde i udkanten, hvis ejere førte en slidsom og kummerlig tilværelse for at få føden på de sandede agre, der var opdyrket.

Stendysser og gravhøje inde i plantagen eller i dens umiddelbare nærhed er imidlertid vidnesbyrd om, at området har været beboet helt tilbage i jægerstenalderen og ældre bondestenalder for 4 – 5000 år siden.
Mest imponerende er den 117 meter lange og 10 meter brede langdysse eller “Jyndovn” syd for Klelund by, men uden for plantagen. Dens dyssekammer er sat af seks store bæresten og en dæksten på 3 meter i tværmål indhegnet af et rektangel med 72 endnu bevarede og synlige randsten.
I området er bevaret seks langdysser, èn runddysse og tre såkaldte “stenbjerge”, der alle giver et vigtigt indblik i egnens ældste bondekultur og spor af oldtidslivet.
Indtil udskiftningen tilhørte jorden i Klelund herremændene på Estrup, Skodborghus og Hundsbæk, hvis fæstebønder gjorde hoveriarbejde for dem.
Men så fik bønderne selveje og opdyrkede mere af den bedste jord. Den dårligste bevarede de som en cirka 600 tdr. land fælleshede, hvor de kunne drive deres husdyr ud på fælles afgræsning.
Denne hede lod de i 1868 stille til rådighed for tilplantning efter tilskyndelse af den daværende kroejer i Hovborg, Johan Christoffer Sørensen, som overtog arealet for et godt måltid mad og et passende antal kaffepuncher.
Da bønderne ikke selv ønskede at give sig i kast med opgaven, blev der 30. november 1868 dannet et interessentskab bestående af fem plantningsinteresserede folk med kromanden i spidsen.
Men der kom ikke rigtig gang i tilplantningen før den sjællandske greve F. C. Moltke,
Bregentved, ved Hedeselskabets direktør, Enrico Dalgas` mellemkomst i 1875 blev ejer af Fællesheden og en række andre hedearealer og – gårde. Ca. 3000 tdr. land i alt.

Den “adelige” plantage

Med lensgreve F. C. Moltkes overtagelse indledtes plantagens “adelige” ejertid.
Og med hans tilførsel af kapital kom der gang i tilplantningen. Der blev købt yderligere jord og ejendomme til – helt ind i nabosognene. I 1919 var plantagen på 1485 ha. Han lod opføre en skovridergård og lod anlægge en planteskole.
De faste medarbejdere fik efterhånden frit hus med lidt jord, der kunne dyrkes og holdes nogle få køer på, som tilskud til lønnen for skovarbejdet.
Under 1. verdenskrig solgtes meget brændselstræ, der transporteredes væk ad et jernbanespor, som blev anlagt fra savværket til Glejbjerg station de sidste krigsår.
Mens de fleste jyske plantager er tilplantet i firkanter, så gik Moltke ind for at plante i trekanter adskilt af skovveje, der mødtes i 5 – og 7 – kantede stjerner.

“Gullaschbaron” byggede slottet

Store driftsudgifter og lensafløsningen, fik F. C. Moltke til at sælge plantagen, der i 1919 købtes af en “Gullaschbaron”, som havde tjent godt under krigen, bankdirektør A. Wellendorf, Revisionsbanken, København. Han lod hurtigt opføre et træslot, nu officielt kaldet “Klelund Villa”. Her gik det ofte vildt til i pengerigelighedens tid, men pengene slap op, og plantagen blev solgt.
Den nye ejer blev i 1925 hofjægermester, stamhusbesidder Jørgen Sehested, Broholm Gods, Fyn, der hurtigt solgte ud af ikke alene slottets indbo, men også 11 ejendomme og jordarealer. Der blev hugget kraftigt i skoven til både brændsel og opskæring til gavntræ.
Efter 12 års ejertid solgte Sehested plantagen i 1937 til greve Leòn Nicolai Moltke – Huitfeldt, Paris, af Moltke – slægten på herregården Glorup på Fyn.

Brand og flystyrt

De efterfølgende 33 år med Moltke – Huitfeldt som ejer blev begivenhedsrige for plantagen. Der blev genplantet i stor stil, men ved en katastrofal brand 12. maj 1944 antændt ved tyskernes skydeøvelse brændte 6 – 700 tdr. land plantage og 300 tdr. land hede.
Forud for storbranden var gået en anden trist begivenhed. Et britisk bombefly blev den 26. februar 1944 skudt ned af en tysk natjager og alle syv ombord blev dræbt. En mindesten er rejst på nedstyrtningsstedet.
I 1959 anlagde den initiativrige greve et ørreddambrug på efterhånden 40 damme. Der eksporteredes fisk til Tyskland og Frankrig, hvor greven havde gode forbindelser. Dambruget fungerede indtil 1973, men ligger nu hen til glæde for skovens dyr og vildænder.
Greven fokuserede meget på, at intet måtte gå til spilde. Som følge af den indstilling stiftede han i 1967 presto Træforædling A/S og opførte en spånpladefabrik i Holsted by med det formål at udnytte træ fra Klelund Plantage på den mest givtige måde.
Ved etableringen og senere for at holde driften i gang havde greven efterhånden stillet hele plantagen i sikkerhed for lån. Da det så i 1970/71 kom til en tvangsauktion, røg begge virksomheder med.

Norsk ejer afløst af dansk – hollandsk

Norsk Sprængstof Industri, Oslo, der havde stået for limleverancen til fabrikken, havde med et tilgodehavende på 3,37 mill. kr. mest i klemme og blev for dette bud ejer af plantagen.
Inden udgangen af 1971 blev plantagen solgt til komtesse Edel, født Brockenhuus – Schack, gift med den hollandsk fødte Gerrit W. A. Kaars Sijpesteijn, Oakville, Ontario, Canada, der gjorde en stor indsats i plantagedriften bl.a. med fosforgødskning fra luften og hertil anlæg af en flyveplads midt i plantagen.
Øget engagement i Canada med store farme resulterede i ønske om salg. Der kom købstilbud fra tysk side og fra rejsekongen Simon Spies. Efter at have været ejer i 14 år solgte Kaars Sijpesreijn i 1985 plantagen til Pensionskassen for Sygeplejersker og Pensionskassen for Hjemmesygeplejersker. Efter fusion er det nu Pensionskassen for Sygeplejersker, der siden 1992 står som ejer af plantagen.

“Klelund Villa”

Efter salget til sygeplejerskernes pensionskasser blev det nu 75 – årige træslot “Klelund Villa” indrettet som mødecenter. Moderniseringen skete med stor respekt for stedets egenart og særprægede arkitektur. Skønt hørende til de små af et slot at være, er beliggenheden til gengæld storslået. Omgivet af 3000 tdr. land skov, hede, mose og enge ligger bygningen i de smukkest tænkelige omgivelser med rige muligheder for vandreture og mange slags oplevelser i den uspolerede natur, hvor man både kan møde kron – og råvildt.

Bygninger

I plantagen findes en del huse og rester af tidligere huse, alle bygninger der spiller, eller har spillet en rolle i plantagedriften.
Det største hus: Klelund Villa er bygget som ejerens bolig, i dag er det indrettet til et lille internt kursussted for PKA og de faglige organisationer omkring. Rævebakkehuset er et tidligere husmandssted for en skovarbejderfamilie. Nu er der kun stuehuset tilbage. Det er indrettet til feriebolig. Huset ligger i den sydlige udkant med en meget smuk udsigt ned over Nørrebæk. Køregården – hvor skovkusken boede før – og Planteskolehuset – tidligere skovarbejderbolig – er i dag begge udlejet til private. På Agerbækvej findes Skovfogedstedet, der endnu beboes af plantagens skovfoged. Den eneste faste beboer med tilknytning til plantagen. Engang var der et helt samfund, hvilket kan ses af de rester efter huse der findes rundt omkring. Hvis man kigger godt efter kan man se, hvor der har ligget et hus for mange år siden, på det store bøgetræ, haveplanterne, eller diget omkring haven. I flæng kan nævnes: Skomagerhuset, Posthuset, Gl. Katbølgård, Kestens ejendom, Kokærhuset, Skovhuset og Fasanhuset.

Fortidsminder

I plantagen ligger der en langdysse og en runddysse samt 4 – 5 gravhøje fra jernalderen omkring 3000 år før vor tidsregning, så der har levet mennesker på egnen længe før hedeopdyrkningen.
Mindestenen ved Agerbækvej står over et engelsk bombefly der styrtede ned her under 2. verdenskrig. Den 7 mand store besætning omkom.

Plante forbrug pr. år

Ca. 120.000.stk. overvejende rødgran, Sitka, skovfyr, Nobelis, Nordmann, bjergfyr og lærk, men også eg, bøg, douglas og hvidgran.

Nykulturarealer

En brand under 2. verdenskrig lagde ca. 1/3 af plantagen øde.
Disse arealer blev tilplantet med Contortafyr.
Nu ca. 50 år efter skal disse fyrarealer forynges.
Derfor plantes der i de næste 10 år ca. 25 ha. årligt.
Derefter vil kulturarealet være mere moderat, vel på ca. 5 ha. pr. år.

Mandskab

Også i skovbruget mærkes mekaniseringen. Under 2. verdenskrig var der ofte ansat over 30 skovarbejdere til at foretage hugst, stødrydning og plantning. I 1983 var der ca. 13 mand ansat. Disse skovarbejdere huggede med hjælp fra motorsaven mere end de 30 havde gjort.
Siden da har skovningsmaskiner overtaget arbejdet. Disse maskiner kører på entreprenørbasis og hver maskine er så effektiv, at den erstatter ca. 10 skovarbejdere, derudover bruges entreprenører i spidsbelastningsperioder med fældning af juletræer og klipning af pyntegrønt. Også plantning kan udføres maskinelt. I dag er der 2 faste skovarbejdere tilbage.

Vildtbestand

Jordens bonitet er ringe, træerne gror ikke så meget på den sandede jord. Vildtboniteten følger til en vis grad jordens bonitet. Der “vokser” ikke så meget vildt i Klelund, men der er dog en fast stamme af Kronvildt på ca. 25 stk. Råvildt vel 300 – 400 stk., men det er svært at tælle, de står aldrig stille på et sted. er er harer og grævling, snepper og ænder. Derimod er der næsten ingen fasaner. Levestedet passer ikke til denne “kineser”. Rævebestanden er også meget minimal i disse år. Det skyldes ikke levestedet, men at rævene har haft skab, det bevirker at de taber hårene og fryser ihjel. De senere år har ravnen ladet sin hæse røst høre over plantagen.
Engang sidst i 60 – erne forsvandt den sidste urfugl fra de store hedestrækninger. Førhen var det en meget almindelig fugl ligesom agerhønsene var talrige på vildtparaden efter en god jagt.

Areal og træarter

1648 ha. – heraf 1050 med skov, 550 ha. med heder og enge, ca. 50 ha. agerjord.
Træarterne fordelte sig i 1993 med: 56% gran, 25% fyr, 9% lærk, 6% løvtræ og 3% nordmannsgran og nobelis.

Produktion

Trætilvækst udgør pr. år ca. 7500m3, normalt hugges lidt mindre end tilvæksten, men i de seneste par år er der på grund af meget dårlige træpriser kun hugget det allermest nødvendige. Normal hugst pr. år er ca. 6000 m3, det svarer til ca. 120 fulde lastvognslæs.

 

2 tanker om "Klelund Dyrehave"

  1. t

    du er da helt forket på den med dit antal på kronvildtbestanden.
    vi har talt op til 80 dyr i en rudel.
    der anslås af jægere at der er 250 dyr i området , 10 x 10 km

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *