Tradition og fornyelse – er afladsbreve og gregoriansk kirkesang kommet tilbage til kirken.



broerup-lindknud-hovborg-pastoratNyt tiltag fra Brørup, Hovborg, Lindknud – et pastorat med fire kirker. Vi laver Kristi Himmelfartsdag d. 14. maj i fællesskab, en alternativ gudstjeneste. Gudstjenesten bliver delt op i 4 “etaper”, både fysisk (4 kirker) og historisk. Gudstjenesten starter i Johanneskirken i Brørup med indgangsbøn og indledning. En klokker, siddende i tårnet, vil fortælle om tidsrejsen og cykelruten, der fører deltagerne gennem en rejse i tiden. Vi fortsætter til Brørup Gammelkirken – en middelalderkirke. Vi er nu før reformationen. Og gudstjenesten vil bære præg af dette. Inden vi når gennem hele gudstjenesten/ alle 4 kirker, har vi mødt klokker, fattige, gregoriansk kirkesang, mulighed for at købe afladsbreve, latinsk prædiken, skriftestol, stenmester, munke, nonner mm. I Lindknud holder vi en frokostpause, hvor de lokale spejdere laver en aktivitet med børnene. Til sidst cykler vi fra Lindknud kirke videre til Hovborg kirke og er så tilbage i nutiden. se program: PROGRAM


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *