Søndagsfræs.

Søndagsfræs
Vi er nogle friske kvinder fra Lindknud og Hovborg, som har sat os sammen for at lave en sjov dag for alle vores børn og et sted vi forældre kan mødes og få en snak.
Dette er endt ud i et arrangement som vi kalder for søndagsfræs, som vil finde sted første gang
SØNDAG DEN 4/11-2012 I LINDKNUD HALLEN.
Der vil være opstillet en forhindringsbane ”under sea” som er 18 meter lang og en mini rodeotyr samt andre redskaber. I cafeteriet vil der være GRATIS kaffe/te til alle forældre, samt der vil hele dagen være GRATIS gulerødder og frugt til børnene. Der kan købes toast til 10 kr.
Fra kl.10-12 er der adgang fra 0-3 år med forældre
Fra kl.12-15 er der adgang fra 0 år og opefter.
Vi vil prøve denne aldersdeling, for også at give de små muligheden for at være aktive og ikke blive ”trumlet” af de store, så derfor er fra kl.10-12 deres tid. Men fra kl.12 har alle adgang. Se annonce andet sted i bladet.
Vi håber I vil bakke op om dette arrangement og komme og få en sjov dag sammen med jeres børn og få en snak med forældre fra både ens egen by og naboby 
Vi har tænkt at dette arrangement vil komme til at foregå 4 gange om året, skiftevis i Lindknud og Hovborg og indholdet af arrangementet kan variere fra gang til gang.

Datoer for de næste søndagsfræs er:
Den 13/1-2013 i Hovborg aktivitetshus
Den 14/4-2013 i Lindknud hallen
Den 8/9-2013 i Hovborg aktivitetshus
Den 24/11-2013 i Lindknud hallen.
Så sæt kryds i kalenderen 
Mange hilsner fra
Maiken, Mette, Lea, Jette og Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *