Sognene i Brørup, Lindknud og Hovborg præsenterer Kirkebio –

Film med stof til eftertanke.
I år vises fire udvalgte film under temaet FOR-ANDRE og decemberfilmen er ”Still Alice”
4. december 2017: Still Alice
På denne første mandag i december er der kommet en mindre programændring, da det ikke har været muligt at fremskaffe den først annoncerede film. I stedet vises den amerikanske film ”Still Alice”, der i allerhøjeste grad også er seværdig. Denne film handler om den anerkendte lingvistikprofessor dr. Alice Howland, der kun lige er fyldt 50, da hun begynder at glemme ord og navne og miste orienteringen. Lægen diagnosticerer hende som præsenil Alzheimer i en særlig sjælden variant, der risikerer at gå i arv til hendes tre voksne børn. Sammen med familien forsøger Alice at takle den nye, svære hverdag, hvor hun konstant oplever sin identitet smuldre og forsvinde.
Filmen er tilladt for børn over 7 år
Praktiske oplysninger vedr. kirkebio

Kirkebio afholdes i Brørup Bio, Nørregade 22, 6650 Brørup
Aftenen begynder kl. 19.00, hvor der inden hver filmfremvisning vil være et kort oplæg i relation til dagens film, og efter forestillingen vil være et debatforum med mulighed for at drøfte aftenens film, ligesom biografens café vil være åben, så man kan købe en kop kaffe eller et glas rødvin.  
I denne sæson har vi valgt FOR-ANDRE, som et fælles tema for alle vinterens film, og det betyder at alle film mere eller mindre direkte er tænkt ud fra dette tema, hvilket også vil blive inddraget i debatterne omkring de enkelte film. Billetter til kirkebio købes i biografen umiddelbart før forestillingerne, og prisen er 50 kr. pr. forestilling. Dog er det også muligt at købe billet til alle film på én gang, hør nærmere om denne mulighed i biografen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *