Selv præster kan flytte sig!

FriluftsgudstjenesteJeg har søgt og fået nyt embede i Aulum-Hodsager pr. 1. juli og flytter sammen med min familie fra Brørup og præstegården efter i 5 ½ år. Det har været gode, udfordrende  og lærerige år, som jeg vil se tilbage på med taknemmelighed. Mange forandringer er sket siden Hovborg og Lindknud  fik ikke bare én, men to præster, som I kunne kalde jeres! Det har været dejligt at lære jer at kende og det har været et privilegium at få lov at følges med jer gennem de dybeste sorger og største glæder – tak for tilliden! Nu var tiden til at prøve kræfter med nye udfordringer. Tak for fællesskab ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Jeg vil ønske jer alt godt – Gud velsigne jer og må kirken fortsat være et naturligt mødested, når livet bliver for stort til at vi selv kan magte det og vi har brug for at høre, at der er en Gud, der følges med os både i sorg og i glæde på livets vandring! Jeg har gudstjenester sidste gang søndag d. 22. juni i Hovborg kirke kl. 9.00 og Johanneskirken kl.10.30.
Maj Brit Hvid Christensen, sognepræst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *