“Sange til vore store dage”

SangeTorsdag d. 14. januar kl. 19 afholder Lindknud Aftenhøjskole sangaften. Der er afbud fra Kristian Schmidt, Vorbasse, som oprindeligt skulle have stået for denne aften. I stedet kan vi glæde os til en sangaften ved organist Karen Hansen, Brørup. Hun har valgt at sammensætte aftenen med sange under temaet : ”Sange til vore store dage”. Der vil være sange fra kirkens store højtider, fra årets gang med sang til høstfest og grundlovsdag, og sange der har udgangspunkt i menneskelivets store dage, – fødselsdage og familiebegivenheder i alle livets aldre. Officielle fester er repræsenteret med en præsentation af jubilæumssangen i forbindelse med Askov Højskoles 150 års dag. Alle er hjertelig velkomne, også til denne aften. Entre 50 kr. Medbring selv kaffe/te til pausen. Sted: Bøgevang, Faurskovvej 8, Lindknud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *