Så er det i morgen valget står!!

Det bliver superspændende hvem der nu kommer i vort byråd for de næste 4 år. Husk nu at udnytte din demokratiske ret til at stemme! Som mange nok har hørt, så stiller jeg ikke op denne gang. Snart 8 år er det blevet til. Det har været spændende og jeg er glad for at have haft den kæmpe ære at repræsentere landdistrikterne, de små skoler og samfund og ikke mindst lokalområdet Hovborg og Lindknud i Vejen byråd. Men alting skal have en ende (og en regnorm den har to) – så jeg slutter nu, med trods alt flest gode minder.  Og hvad så nu, har mange lokale spurgt mig? Ja det er selvfølgelig noget alle selv bestemmer, men hvis jeg SKAL sige noget, så må jeg sige, at flere af de senere års sager har vist, at vi har brug for friske kræfter til at kæmpe helhjertet for landdistrikterne og os i de små landsbyer, med de små skoler og børnehaver! Og af de nye kandidater er jeg ikke i tvivl om at både Marion Mortensen fra Gesten, og vores lokale Karsten Gude begge har viljen og evnen til at kæmpe for os små, og til at stå imod den linie flertallet i byrådet ofte har valgt! Til slut vil jeg ønske alle et godt valg – held og lykke til kandidaterne og til os i landdistrikterne – og ikke mindst – tusinde tak til alle jer der har støttet mig undervejs igennem de sidste 8 år – det vil jeg aldrig glemme!” Med venlig hilsen Benny Jensen (Snart tidligere) Byrådsmedlem!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *