Nytårskur i Hovborg Billard.

Billardafdelingen i Hovborg UIF, afholdte søndag d. 8 januar 2017 nytårskur for billardspillere og påhæng. Billardafdelingen har 21 aktive spillere og motionsspillere. Alle deltog i nytårskuren ialt 38. Forsamlingen kunne kigge tilbage på året der er gået med mange gode kampe uden de helt store resultater.Men allerede nu ligger vi pænt i toppen med flere hold, så vi forventer os meget af året der tages hul på. Billardspillerne har netop fået nye trøjer, som udover en vis egenbetaling er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland. Alle spillere er meget glade for de nye trøjer og vi glæder os til at fremvise vores sponsor – og ellers give de andre klubber kamp til stregen. HUIF Billard har hjemmebane i Huset i Hovborg, hvor nytårskuren ligeledes blev afholdt i cafeteriet med mad fra Hovborg kro. Klublokalet har fire billardborde i et meget lyst og venligt lokale med lokal kunst på væggene. Skønt gennemsnitsalderen i klubben er høj – så er til gengæld aktiviteten i top. Alle har nøgleadgang til klublokalerne og alligevel har vi plads til flere medlemmer og måske kunne vi tilbyde især yngre spillere en friaften i klubben. Vi vægter det sociale næsten lige så højt som resultaterne. I år blev stafetpokalen introduceret, “Den Røde Bal“ som i år gik til Tony Larsen for den bedste fremgang i år. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *