Nyt begreb: en Kommunal Landsbypedel

Siden august har Holmeåekspressen været det synlige bevis på, at Lindknud, Læborg og Hovborg samarbejder med Vejen Kommune om et Landsbypedel-pilotprojekt. Snart stifter lokalbefolkningen bekendtskab med et nyt begreb: en Kommunal Landsbypedel.

Når bussen ikke fragter skolesøgende børn, tilbydes turistkørsel med en landsbypedel bag rattet. Derudover udfører et par andre landsbypedeller rengøringsarbejde for et par foreninger og institutioner.

Fra april igangsættes endnu et spændende forsøg, hvor den kommunale vedligeholdelse af de grønne områder udføres af en kommunal landsbypedel. Han skal i tæt dialog med en lokal repræsentant for landsbyen sørge for, at den planlagte planteplan gennemføres optimal til alles tilfredsstillelse. Eksempelvis bør græsset klippes forud for byfester og konfirmationer og ikke i ugen efter. Er der løse fortovskanter eller huller i asfalten, kan den lokale repræsentant videregive oplysningerne til den kommunale landsbypedel (ansat under Vej&Park), som sørger for, at der bliver taget hånd om reperationerne.

Vi glæder os rigtig meget til at byde den kommunale landsbypedcl velkommen. Sammen er målet, at servicen opleves som mere nærværende og tæt på borgeren. De tre lokalråd vil orientere nærmere i de lokale blade og pedellen vil blive præsenteret lidt senere. Samtidig oplyses navnet på den lokale kontaktperson, der bliver sparringspartner med den kommunale landsbypedel. Forsøgsperioden er to år, så der er tid til at hente erfaringer med det nye tiltag.

Er der spørgsmål til Landsbypedel bureauet for Lindknud, Læborg og Hovborg Lokalråd; f.eks. om leje af bussen, kan sekretæren kontaktes: Connie Skovbjerg, 28 89 80 21 eller landsbypedel@hotmail.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *