Når en landsby samler ind med hjertet.

Det giver mening..Det lille lokalsamfund Hovborg er vant til at stå sammen, når der skal samles ind og bygges aktivitetshus, legeplads eller stisystem. På den baggrund var der ikke langt fra ord til handling, da melding kom om, at én mor var erklæret kronisk kræftsyg. Venner, naboer og familie rykkede sammen og startede en indsamling på 100.000 kr. til en alternativ behandling. “Det er først og fremmest hårdt for familien, men kan vi på nogen måde hjælpe, så gør vi gerne dét. I morgen er det en anden, eller én selv, der bliver ramt. Har vi været med til at vise en vej, som kan hjælpe vores veninde, kan andre gøre det samme,” siger Lene Kristensen, selvstændig zoneterapeut, der som tilflytter hurtig blev en del af fællesskabet, hvor man tager vare på hinanden. Der er allerede samlet 3/4 af pengene ind til behandlingen, og sidste del forventer støttegruppen at nå i mål med efter en net auktion, som starter uge 50. Her kan interesserede byde på spændende malerier og kunsthåndværker. Disse kan forinden ses og opleves ved en fernisering søndag, den 7. december kl. 10 – 16 i den gamle sparekassebygning i Hovborg. Hele overskuddet går ubeskåret til kræftbehandlingen. Kunstnere, lokale, nørkledamer og andre har doneret deres kunstværker. “Vi gør dét, fordi det giver mening”. slutter Lene”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *