Hurlumhejweekend!

pokemonPokémon – på en anderledes måde – Hurlumhejweekenden er fra fredag den 14. oktober kl. 14.30 til lørdag den 15. oktober kl. 9.30. Vi skal hygge os og lave spændende aktiviteter. Det er selvfølgeligt også muligt kun at deltage noget af tiden, hvis barnet evt. ikke vil sove i hallen eller måske kommer senere. Alle børn og unge fra førskole – 6. klasse i Lindknud/Hovborgområdet er velkommen. Det er gratis at deltage i arrangementet. Eleverne på Holmeåskolen har fri kl. 14.05. Her vil der står voksne klar ved skolen. Kl. 14.22 kører bussen fra Holmeåskolen til Hovborg. Lørdag morgen spiser vi morgenmad når vi vågner, derefter er der leg indtil forældrene kommer og henter børnene mellem kl. 9.00 og 9.30. Husk at medbringe: sovepose, liggeunderlag, hovedpude, sovebamse, nattøj, tandbørste og selvfølgelig tøj efter vejret (vi skal være ude meget af tiden). Slik og mobiltelefon skal blive hjemme. Forældrene er velkommen til at komme med sovegrejet i løbet af eftermiddagen, så børnene ikke skal have det med i skole og i bussen. Tilmelding senest den 6. oktober. Tilmeldingen skal indeholde navn, klasse, om barnet skal med bussen fra skolen til Hovborg og telefonnummer på en voksen der er til at komme i kontakt med i tidsrummet for arrangementet. Tilmelding til Jan Erik Hansen på 2094 9676, mail: vinkelvej16@nrdc.dk eller Dorthe Matthesen på 2945 3875, mail: dorthematthesen@gmail.com. Hjælpere: hvis du har mulighed for at hjælpe med at bage, overnatte i hallen, deltage i aktiviteterne eller noget helt andet, så ring til Jan Erik eller Dorthe. Vi kan altid bruge en ekstra hånd. Adresse: Huset i Hovborg, Lindevej 7, 6682 Hovborg. Vi ses til en hyggelig, spændende og anderledes weekend LGU, HUIF & Støtteforeningen for Holmeåskolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *