Denne forening er “paraplyorganisation” for alle byens foreninger, erhverv, insitutioner og landbrug. Hovedopgaverne er at koordinere indadtil og være lokalsamfundets stemme udadtil.
Senest har lokalrådet haft ansvar for at lave en samlet udviklingsplan for Hovborg, der viser, hvor lokalsamfundet vil hen de næste år. Læs her.
Ved valg til lokalrådet den 4. april 2006 blev følgende udpeget :
| Jesper Mikkelsen | repræsentant for Erhverv |
| Benny Jensen | repræsentant for Erhverv |
| Nicolja Pedersen | repræsentant for Foreningerne |
| Dikkie van Mourik | repræsentant for Landbruget |
| Connie M. Skovbjerg | repræsentant for Institutionerne |
| Kirsten Bruun | |
| Kurt Smith | |
| Poul Henrik Bruun | |
| Gitte Olsen | sekretær |
Kontaktperson: Connie M. Skovbjerg, tlf.: 23624035 eller conniemarkskovbjerg
eller sekretær: Gitte Olsen, gitte
Lokalrådet har ansvaret for følgende ad-hoc arbejdsgrupper, der selvstændigt arbejder med følgende emner:
Vedtægter for lokalrådet i Hovborg
Formål:
§1 At arbejde for landsbyens sammenhold, identitet og trivsel
§2 At være paraplyorganisation for foreninger, erhverv, institutioner og landbrug
§3 At repræsentere området i forhold til kommunen og anden myndighed, samt være høringspart i forbindelse med offentlig plan aktivitet
§4 At deltage i kommunale arbejdsgrupper og ad-hoc udvalg
§5 At udgøre kontaktledet til de andre landsbyer og udvælge 2 personer, der repræsenterer Hovborg i repræsentantskabet for ”Fællesrådet for landsbysamfund i Ny Vejen Kommune”
§6 At assistere eller henvise til relevant hjælp for lokale aktiviteter af betydning for landsbyen
§7 At være ansvarlig for forvaltning af evt. fællesmidler der gives til landsbyen
Sammensætning af lokalrådet:
§8 Lokalrådet i Hovborg består af 5 medlemmer, der er repræsenterer foreninger, landbrug, institutioner (1 person fra hver) og erhverv (2 personer)
§9 Lokalrådet konstituerer sig selv i henhold til forretningsordenen
§10 Der afholdes mindst 4 møder årligt
§11 Nedlæggelse af foreningen
stk. 1 Til nedlæggelse af foreningen kræves, at beslutningen herom vedtages af to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2 og højst 4 ugers mellemrum samt med mindst 3/4 af de angivne stemmer på hver generalforsamling.
stk. 2 Såfremt nedlæggelse vedtages, skal der på anden generalforsamling vælges tre likvidatorer til at afvikle foreningens virksomhed. Fremkommer der derved et overskud overføres dette til foreningslivet, erhvervslivet, landbruget og insitutioner i retfærdig fordeling mellem parterne.
Godkendt på møde d. 8. juni 2006
