”EU med særlig fokus på Tysklands rolle”.

MatlokTorsdag d. 17. november 2016, kl. 19 byder Lindknud Aftenhøjskole velkommen til foredrag v. Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør for Der Nordschleswiger. Siegfried Matlok har i mange år været en meget respekteret stemme i grænselandet, i dansk-tyske spørgsmål og i EU-spørgsmål. Han er stadig aktiv som politisk kommentator og har sine egne tv-udsendelser på DK4 med titlen ”Dansk-tysk med Matlok”. Han har fået høj anerkendelse for sit virke fra både tysk og dansk side, sidste år modtog han af Dronningen, den meget fornemme Ebbe Munck pris. Siegfred Matlok vil denne aften give os sit syn på EU og beskæftige sig med de særdeles aktuelle spørgsmål, der er i EU. Med særlig fokus på Tysklands rolle, som efter et stort flygtningepres på grænserne og det britiske Brexit, har fået endnu mere betydning i et nødvendigt europæisk samarbejde, ikke mindst for Danmark. Foredraget afholdes som sædvanligt på Bøgevang i Lindknud, og man medbringer selv forfriskning til pausen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *