Den innovative landsby – videndeling og fremdrift d. 20. april

Velkommen til en inspirerende og informativ aften i Hovborg, hvor vi vil tage et solidt afsæt i nutiden og forholde os til fremtiden. Aftenen er en invitation til videndeling og fremdrift. En invitation og opfordring til samarbejde nationalt og internationalt – og dermed også over de kommunale grænser.

Sted: Tirsdag, den 20. april kl. 19. – 21.30 i Hovborg

Samtidig præsentation af Hovborgs vision og status på det ambitiøse projekt: DANMARKS BEDSTE LANDSBYHUS.

Efterfølgende et nationalt udsyn og indblik i Landsbyernes muligheder og udfordringer med indlæg af bl.a. Jørgen Møller, Ålborg Universitet, og Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning.

Nærmere program følger.
Tilmelding nødvendig til Gitte: gitte@hovborg.net mobil: 30139956

2 tanker om "Den innovative landsby – videndeling og fremdrift d. 20. april"

  1. Ole Viuff

    Tanker efter mødet om landsbyhuset den 23 marts.

    Det ville måske være en ide, at skolen fik mulighed for, at en del af undervisningen kunne foregå på engelsk—at den blev en international skole med heraf følgende muligheder:
    Udlændinge, der kommer til Esbjerg eller Billund vil kunne bosætte sig i Hovborg og få deres børn undervist på en skole, hvor man har fremmedsprog ( engelsk) fra børnehaveklassen eller måske allerede i børnehaven.
    Skolen kunne indrettes som et tilbud om heldagsskole – således at eleverne ikke skal skifte over i en SFO midt på dagen. For at billiggøre tilbuddet kunne man bruge frivillige (volunteers, som man bruger i andre lande)
    Det vil være nødvendigt at bruge pressen til at gøre opmærksom på en sådan skole, men man kan også henvende sig til firmaer, der bruger udenlandsk arbejdskraft og gøre dem opmærksom på tilbuddet i Hovborg.
    Afstanden til Kolding , Esbjerg og Billund er under 40 min. ( afhængig at hvor firmaet er placeret)
    Det vil altså i flere tilfælde være hurtigere at sætte børn af i skolen i Hovborg og så køre på arbejde, end det vil være at køre til en skole i Esbjerg og herefter krydse gennem Esbjerg for at komme på arbejde.
    Det var måske en ide at man lavede en database, hvor folk, der p. t. har vanskeligt ved at sælge deres hus tilbød at leje huset ud i en bestemt periode. Det ville give tilflyttere mulighed for at prøve at bo i Hovborg, inden de bestemmer sig for at bygge hus her.

    Venlig hilsen
    Ole Viuff

  2. Camilla Uhre Fog

    Super input og godt set mht databasen. Det er overskueligt at etablere, har lav omkostning og vil være rigtig godt for de der kunne tænke sig at prøve at bo i Hovborg – min egen situation er netop at vi som familie skal og vil flytte til området og netop det at kunne leje vil gøre beslutningen nemmere. Jeg vil tro det er en super attraktiv mulighed for flere.
    Kan der evt- etableres samarbejde med en ejendomsmægler omkring dette?
    Under alle omstændigheder skal det da på Hovborg.net asap

    MH Camilla – der er bor i Århus, arbejder i Billund – og er STOR fan af Hoborg 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *