Blev koklapperne millionærer i Las Vegas?

imagesSiden sidst har vi overnattet i Laughlin, “pensionisternes spilleby”, gået på promenaden langs Colorado River. Vores hotel var bare en stor kasse, mens der ved siden af lå en stor hjuldamper bygget som hotel “Colorado Bell” Mandag så vi store damplokomotiver i Kingsmann og var en tur i Wall Mart, sådan 4-5 gange så stor som Bilka. Jeg sidder nu på et hotel i Las Vegas. Jeg blev ikke millionær denne gang. Mit visa kort er spærret, men ellers går det godt. Så overlader ipad til en anden, som måske har været mere heldig ved casinoen.  Har sovet i en pyramide i nat. Pyramiden var indeni ligeså stor som Hovborg City med et indbyggertal på flere tusinde. Spille casinoer side by side. Det lykkedes at få morgenmad uden at blive ruineret. Udenfor vandrede vi forbi hoteller designet som Egypten, Venedig osv. Hovborg Kro kan øge deres omsætning betragteligt, hvis de fik ligeså mange drikkepenge, som de selv sætter på regningen her i Las Vegas. 18%. Imellem hotellerne kørte vi med tog ovenover gaden, det er vildt her i Las Vegas. Den 25. var vi ved Hoover Dam. Det ligger imellem Arizona og Nevada. Dæmningen er 221 m høj og 379 m lang. Bygget fra 1931-1936. Søen dækker 694 km’2. Navnet er efter præsident Hoover.Dødsfald under byggeriet 154. De 42 af dem på grund af kulilteforgiftning. Men det blev kaldt lungebetændelse. Så kunne der ikke rejses erstatningskrav. Lønnen var på 4 dollar om dagen. Vi prøvede at stå med ét ben i Nevada og ét i Arizona. Der var meget flot der. Og meget varmt og mange mennesker. Vi kører fra Las Vegas og nord på. Nevada består mest af ørken. Der bor 2,8 millioner. I dag kører vi igennem Death Valley. Så vi har købt rigeligt med vand. Nevada er 6 gange så stor som Danmark. Og Arizona 7 gange så stor. Så er vi på vej ud af Las Vegas, humøret har fået et par grader op, nu er det åbent land igen, det har vi det godt med. Nogle af os spillede i aftes, der var vist ingen der vandt, jeg stoppede, da mine penge til spil var brugt, da jeg gik forbi spillemaskinen igen her til morgen, stod der at den lige havde givet jackpot øv,øv,øv. Så er det blevet aften, vi sidder nu på en hyggelig ranch house og skal til at spise, vi er blevet indkvarteret på et gammelt hotel et par miles herfra. Vi kikkede lige efter klapperslanger og ørkenrotter under sengene, inden vi flyttede ind. Turen fra Las Vegas ud over dead Valley var en stor oplevelse, det var varmt , 45 grader, ingen skygge, vi var ved Zabriskie Point, og ud over de øde bjerge, i timevis, mange af deltagerne er ved at være mætte af at se øde bjerge og tager en lille napper indimellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *