En glad flok vandrere, lokale som udenbys folk, mødte op i søndags. Humøret var højt og påklædningen upåklagelig, da det gik over stok og sten rundt i naturen. Nogle valgte 7 km turen, andre 10 km turen, mens nogle sparede på kræfterne til en anden gang og tog de mindre ruter i byen. Undervejs var der fristelser for øre, øjne og mund i form af levende musik, afvekslende naturoplevelser og forfriskninger. Fortsæt læsning af ‘Spor i landskabet’
Månedligt arkiv for september 2010
Vellykket aften i Aktivitetshuset i Hovborg med underholdning af skolebørnene i en varm og smittende atmosfære med afrikansk sang og dans, auktion over hjemmelavede masker samt smykkersalg og meget mere. En lærerig emneuge er til ende, og se her, hvorledes det er skildret af børnene selv i denne TV-syd rapportage
Efter mange års tilløb, er sporene fra Hovborg mod de store plantager nu færdige, og vi glæder os til at byde alle velkomne til et par hyggelige og uformelle timer, søndag d. 26/9 kl. 14 – 17. Nyd den skønne natur og friske luft på de ialt 18.5 km ruter, der forbinder åløb, engområder og mose med de store plantager samt natur- og kulturhistoriske perler. Der er både korte, længere og lange ture, og stor tilgængelighed for gående, løbende eller rullende (folk med barnevogne, kørestol o.lign.). Fortsæt læsning af ‘Indvielse af “Spor i landskabet” med Familieskovtur’
TUR 1: Onsdag den 22. september kl. 13.00 til 15.00
Mødested: Agerbækvej, kør mod vest, til du ser et skilt og vores guide Mogens Kjær Poulsen.
Pris: 20 kr. Fortsæt læsning af ‘Hovborg Lokalråd inviterer på 2 guidede svampeture i Klelund plantage.’
For at få dette års gymnastiksæson til at fungere har vi brug for frivillige, der har lyst og mod på at træne vores gymnaster. Vi håber på igen at kunne stille med forskellige hold efter efterårsferien, så der vil være noget for alle aldre. Samtidig er der 3 ledige pladser i Gymnastikudvalget, som vi søger at få besat. Så hvis det ikke lige er dig der skal kridte gymnastikskoene, er du måske klar på at være med til at skabe de overordnede rammer. Fortsæt læsning af ‘Hjælp, hjælp, hjælp – ledere søges’

