2 x HVI(I)D kommer til byen.

Michelle-Hviid-51-200x300FORBINDELSEN TIL VORES OMVERDEN – FOREDRAG MED MICHELLE HVID 

“SÆLG UDKANTSDANMARK TIL KINA” 
Her er hvad du skal bruge din aften på Lørdag d. 23. august…. I dette underholdende og inspirerende foredrag sætter den københavnske provocateur fokus på det såkaldte Udkantsdanmark; den skønne del af Danmark, hvor alle ved, hvem hinanden er. Noget der med en storbypiges øjne er både fascinerende og samtidig lidt skræmmende. Michelle er en af landets førende netværkere. I foredraget ser hun på de mange fordele, der allerede eksisterer i de små samfund. Kendskabet til hinanden, bør være en stor styrke – både for den enkelte og for fællesskabet. I byerne kæmpes der hårdt for at skabe netværk. Byboerne må nærmest tvinge sig selv til at lære hinanden at kende, selvom de bor dør om dør.
Udkantsdanmark er blevet et negativt ord, der risikerer at få samme klang som ghetto. Det er SÅ ærgerligt. Det kunne hedde Vandkantsdanmark og klinge positivt og fremkalde stolthed og håb. Det burde jo være Udkantsdanmark, som vi fløj på EXPO i Kina – ikke den lille havfrue. Udkantsdanmark er virkeligheden i dag, ikke en kobberfigur, som bare er et markedføringsstunt, som man har holdt i live i mangel af bedre. Michelle tror på, at Udkantsdanmark kan erstatte dette “i mangel af bedre”, hvis bare udkantsdanskerne tør tage udfordringen op. Er klar til at tage ansvar – både som individer og kollektivt? Ellers er alternativet, at de må kaste håndklædet i ringen og flytte til byerne, hvor internettet fungerer hver dag, og bilkøerne er lige så sikre som ammen i kirken. Det er over 200 år siden, at stavnsbåndet blev ophævet. Tiden er inde til a handle – ellers må vi sælge Udkantsdanmark til Kina.
Michelle er en gennemført autentisk foredragsholder, der formår at trække store grin samtidig med at hun holder publikum nærværende med hudløst ærlige fortællinger. Hun hører til den kategori af foredragsholdere, der når helt i hjertet på sine deltagere.
Arrangementet finder sted i “HUSET” i Hovborg, Lindevej 7 a, 6682 Hovborg. Der startes kl. 18. 00 med 2 retters menu fra Hovborg Kro. Prisen er 250 kr. for hele arrangementet og kaffe under foredraget. Drikkevarer kan købes. Billetter kan bestilles ved at ringe til Hovborg Kro på 7539 6033.

Stine-Hvid-300x300FERNISERING AF HOVBORGS NYE UDENDØRS KUNSTVÆRK
Lørdag d. 23. august kl. 13.00 skal vi se resultatet. Hovborgs nye udendørs kunstværk afsløres i kunstforeningens lokale.
Stine Hvid en dygtig dansk illustrator, vægmaler og streetarter gæster Hovborg fra tors. d. 21 til lør. d. 23 august, hvor hun vil dekorere byens nye cykeludlejningscontainer. Arrangementet sker i et samarbejde med Cykeludlejningsgruppen og Lokalrådet i Hovborg, som ønsker at gøre både cykelcontaineren mere indbydende og spændende men også at tilføre interessante og kreative elementer til byen, som både borgere og turister kan nyde.
Til dagligt arbejder Stine Hvid med illustrationer til bøger og magasiner, vægmalerier, street art, visuel kommunikation og grafisk design.

En tanke om "2 x HVI(I)D kommer til byen."

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *