I dag: “Landskabet og dets historie”

Bo EjstrudTorsdag d. 11. februar kl 19 er sidste chance for at høre foredrag i denne sæsons Lindknud Aftenhøjskole. Foredragsholer denne aften er museumsleder ved Sønderskov Museum, Bo Ejstrud . Bo Ejstrud er uddannet arkæolog og har tidligere været ansat på Syddansk Universitet som lektor og især arbejdet med landskabsanalyse og rumlig statistik. Endvidere deltog han 2007 i Galathea 3 ekspeditionen, hvor han også særligt beskæftigede sig med landskabsudvikling og historie. Siden 1. april 2013 har han været ansat som leder af Sønderskov Museum. Foredraget hedder ”Landskabet og dets historie”. Hvad kan vi vide om landskabet for flere tusind år siden? Hvordan så der ud på vores egn dengang, og hvordan kan vi vide det? Hvad skete der siden? Det bliver et foredrag om hvordan det lokale hænger sammen med resten af verden, og hvordan historien sætter sig spor i landskabet. Aftenen slutter med generalforsamling og diasshow over sæsonens øvrige foredrag. Arrangementet holdes på Bøgevang i Lindknud og alle er hjertelig velkomne. Pris 50 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *